Best Practice ISO50001 energiledelse med AI – Landbrug & Fødevarer

Kunde: Landbrug & Fødevarer

Kort fortalt

Landbrug & Fødevarer har med hjælp fra 4BC implementeret ISO50001-certificeret energiledelse med datadrevne værktøjer, der har opnået særlige 'Best Practice'-udmærkelser fra ekstern auditor for arbejdet med AI i dataanalyse og energigranskning.

Landbrug & Fødevarer har opnået ISO50001-certificering med en datadrevet tilgang, der har imponeret certificeringsorganet Bureau Veritas så meget, at de har tildelt flere 'Best Practice'-udmærkelser. Udmærkelserne blev givet for en løsning, der kombinerer høj grad af automatisering, dokumenteret effekt og minimal administrativ belastning af driftsorganisationen.

4BC har haft ansvar for at designe energiledelsessystemet, at forsyningsdata blev integreret, at AI-baserede dataanalyse er blevet handlingsorienteret og samtidigt sikret, at løsningen både reducerer energiforbrug og passer til virksomhedens arbejdsprocesser.

ISO50001 Energiledelse til ejendomsdrift skulle være datadrevet

Landbrug & Fødevarer ønskede ikke blot at opnå ISO50001-certificering, men at gøre det på en måde, der ikke medførte et større arbejde til driftsorganisationen. Med en ejendomsportefølje på ca. 120.000 m² i primært Aarhus og København var ambitionen at skabe et energiledelsessystem, der kombinerer strukturerede processer med innovative digitale værktøjer og AI-baseret analyse.

Resultater

Effektivt energiledelsessystem med AI

Ved ISO50001-certificeringen tildelte Bureau Veritas flere 'Best Practice'-udmærkelser for de datadrevne værktøjer og metoder, der er implementeret i energiledelsessystemet. Udmærkelserne anerkender den innovative tilgang til arbejdet med AI, energidata og systematisk performanceovervågning.

Forsyningsdata er grundlaget for succes

I samarbejde med Ento er der opbygget en AI-analyseplatform, der løbende analyserer forsyningsdata og verificerer besparelser på tværs af porteføljen. Platformen understøtter ISO50001-kravene og leverer dokumentation til den årlige recertificering.

Fra lovpligtig compliance til aktivt ledelsesværktøj

Det tidligere lovpligtige energisyn er erstattet af et fuldt implementeret ISO50001-energiledelsessystem. Systemet anvender data fra forsyningsværker og den nationale Datahub til løbende at overvåge og verificere energiperformance.

Nøgletal