Energiledelse
ISO50001-certificering · AI-drevet energiledelse · Store bygningsporteføljer
Vi bygger broen mellem ISO50001-krav, energidata og AI – så store bygningsporteføljer får energiledelse, der virker i driften. De største CO₂-reduktioner sker i driften.
ISO50001 energiledelse
Vi hjælper med at opbygge, implementere og drive et energiledelsessystem efter ISO 50001 – fra energigennemgang, væsentlige energiforbrug og EnPI'er til baseline, intern audit og certificering – skaleret til store bygningsporteføljer som Landbrug & Fødevarers 110.000 m².
AI-drevet energiledelse
Vi kobler AI-platforme som Ento direkte til jeres ISO50001-system, så EnPI'er, baselines og afvigelser overvåges automatisk. I EUDP-projektet Next-gen Energy Management udvikler vi fremtidens AI-baserede energiledelse.
Databaseret energiledelse
Vi gør energidata anvendelige for driftsorganisationen på tværs af hele porteføljen – fra Silkeborg Kommunes +750 målere til Region Midtjyllands over 1 mio. m² og 4.000 forbrugsmålere.
Ofte stillede spørgsmål om energiledelse
Hvad er ISO 50001?
ISO 50001 er den internationale standard for energiledelse. Den beskriver, hvordan en organisation systematisk kortlægger sit energiforbrug, fastlægger en baseline og energipræstationsindikatorer (EnPI'er), gennemfører forbedringer og dokumenterer effekten gennem intern audit og certificering.
Hvad indeholder et energiledelsessystem?
Et energiledelsessystem består af en energigennemgang, udpegning af væsentlige energiforbrug, baseline og EnPI'er, mål og handlingsplaner, roller og ansvar i driftsorganisationen samt løbende opfølgning på energidata.
Hvordan bruger 4BC AI i energiledelse?
Vi anvender AI og dataanalyse til at finde afvigelser i energiforbruget og prioritere de indsatser, der giver størst effekt i driften.
Hvem hjælper 4BC med energiledelse?
Vi arbejder med kommuner, regioner og virksomheder, der ønsker at reducere energispild i bygninger og forankre energiledelsen i driften.