GreenInsight: Fra AI-indsigt til handling – Gate 21

Kunde: Gate 21

Kort fortalt

4BC har hjulpet Gate 21 og fem kommuner med at styrke handlingslaget i GreenInsight. Gennem interviews, workshops og individuel rådgivning blev organisatoriske barrierer belyst og næste skridt konkretiseret. Erfaringerne er samlet i en Best Practice Guide til databaseret energiledelse.

I GreenInsight har 4BC hjulpet Gate 21 med at gøre AI-drevne energiindsigter anvendelige i kommunernes daglige drift. Gennem interviews, fælles workshops og individuel rådgivning arbejdede vi med barrierer, ansvar og realistiske næste skridt i fem kommuner. Fokus var på politisk og ledelsesmæssig forankring, organisering og prioritering af tid, kompetencer og økonomi. Forløbet gav kommunerne et afsæt for egne handlingsplaner og mundede ud i Best Practice-guiden »Fra data til handling« med en modenhedsmodel i tre niveauer. GreenInsight er støttet af Digitaliseringsstyrelsen.

AI-indsigter skulle omsættes til handling i driften

Kommunerne havde forskellige forudsætninger for at omsætte energidata og AI-analyser til handling. Uklare roller, begrænset tid og utilstrækkelig ledelsesforankring gjorde energiarbejdet sårbart og personafhængigt. Opgaven var at tydeliggøre barriererne og skabe et realistisk grundlag for prioritering, samarbejde og opfølgning.

Resultater

Barrierer og næste skridt tydeliggjort

Interviews og individuel rådgivning konkretiserede kommunernes udfordringer og gav et grundlag for at arbejde videre med egne handlingsplaner.

Anbefalinger til drift og ledelse

Forløbet samlede anbefalinger om ansvar, samarbejde og prioritering af ressourcer, der kan understøtte varig forankring af energiarbejdet.

Fælles Best Practice Guide

Erfaringerne fra fem kommuner blev omsat til praktiske anbefalinger i »Fra data til handling«, som også kan anvendes af andre kommuner.

Nøgletal